William F. Stephenson

Chief Executive Officer og direktionsformand

Bill StehpensonBill Stephenson blev udnævnt til Chief Executive Officer (CEO) og direktionsformand i DLL i juni 2014. Han er ansvarlig for at implementere virksomhedens strategiske planer, som gør det muligt for DLL at levere integrerede økonomiske løsninger til producenter og distributionspartnere i mere end 35 lande verden over. Under Stephensons ledelse har DLL skærpet sit fokus på sin kerneforretning inden for forhandlerfinansiering i otte branchesektorer: fødevarer, landbrug, kontorteknologi, bygge og anlæg, transport, industri, sundhedsvæsenet og miljøvenlig teknologi.

Stephenson har, siden han startede hos DLL i 1987, haft forskellige ledende stillinger, og han har spillet en vigtig rolle i DLL's udvikling som global markedsleder inden for forhandlerfinansiering og leasing af udstyr. Inden Stephenson blev udnævnt til CEO, arbejdede han som Chief Commercial Officer og direktionsmedlem og var ansvarlig for kommercielle strategier på tværs af alle forretningsområder.

I 2016 arbejdede Stephenson som bestyrelsesformand for Equipment Leasing & Finance Association (ELFA). Han har i løbet af sin karriere deltaget aktivt i flere ELFA-udvalg og er tidligere bestyrelsesmedlem for Equipment Leasing & Finance Foundation. Stephenson har modtaget prisen "Lifetime Achievement Award" fra tidsskriftet Leasing Life og blev udpeget til Leasing Lifes "Power 50"-liste, der beskriver de mest indflydelsesrige personer på det europæiske leasing- og aktivfinansieringsmarked.

Med mere end 25 års erfaring inden for forhandlerfinansiering er Stephenson en anerkendt brancheekspert. Han er en stor fortaler for samfundsansvar og holder ofte foredrag på branchemøder over hele verden. Stephenson har en BSc i Business fra Florida State University og er kandidat fra Harvard Business Schools Advanced Management Program. I 2016 blev han optaget i Florida State University College of Business' Hall of Fame.